fredag den 5. august 2016

Læser du forord?


Overskriften til dette indlæg siger lidt sig selv. Læser du bøgernes forord/introduktion? Jeg indrømmer gerne, at jeg ofte springer let og elegant over det. Jeg vil aller helst bare gerne i gang med historien, jeg har glædet mig til at læse.

Jeg forstår virkelig godt, at der kan være brug for et forord og at der kan være brug for at takke en masse mennesker. Jeg er ikke i tvivl om, at disse forord betyder en del for mange forskellige mennesker. For mig er de dog bare en anelse kedelige. Hvis jeg ikke har nogen relation til disse folk, der bliver takket, og hvis de bare bliver nævnt med navn, så er det bare en opremsning af ukendte navne, der gør mig noget så træt.¨

Jeg kan dog ikke lade være med at have en anelse dårlig samvittighed, når jeg hurtigt bladrer forbi forordet. Derfor prøver jeg også altid at skimme forordet, for at se, om det er noget værd. Nogle gange er man jo faktisk heldig. Det er faktisk kommet så vidt, så der er nogle forord jeg ligefrem glæder mig til at læse.

Neil Gaiman's forord er nogle af de fineste jeg har læst. Når jeg åbner hans bøger, så kunne jeg aldrig finde på, at springe over hans forord. Man ved aldrig, hvad han kan finde på. Han har de mest finurlige måder at takke folk på, så det på ingen måder bliver kedeligt at læse. Jeg har sågar læst et forord af ham, hvor han tilføjede en lille historie. Som han selv skrev, så er der alligevel ikke nogen, der læser forordet, så hvorfor ikke bare skrive en lille historie.

Læser du forordet i bøger, og hvad kan få dig til at læse et forord?

fredag den 15. juli 2016

Jeg læser mest når jeg har travlt


Det er weekend eller ferien er lige startet. Min første tanke er altid at nu skal der læses! Det sker ligesom bare aldrig.

Sandheden er, at jeg faktisk læser mest, når jeg har travlt. Jeg elsker at læse, når jeg er på farten i bus, bil eller tog. Det er ligesom om, at når jeg har travlt, så husker jeg at sætte mere tid af til at sætte mig ned og læse. Hvis jeg ingen planer har, så får jeg som regel lavet alt muligt andet end at læse. Og det er virkelig ikke fordi de andre ting, jeg får lavet altid lige er de mest praktiske ting.. Jeg undrer mig tit over, hvordan det kan være sådan. Måske har man bare mere brug for at læse bøger og forsvinde ind i andre verdener, når man har en lidt travl og stresset hverdag.

Hvornår læser du mest?

søndag den 3. juli 2016

Anmeldelse af "Barn nr. 8" af Kim Van Alkemade


Stjerner: 4/6
Forlag: 
HarperCollins Nordic
Antal sider: 415
Sprog Dansk

Da Rachel kommer på børnehjem, sker der store omvæltninger. Intet er længere trygt og det er svært med alle de nye regler. Ikke nok med det, bliver der foretaget eksperimenter på Rachel, der gør, at hun bliver skaldet. Da Rachel bliver voksen, arbejder hun som sygeplejerske. Her møder hun den læge, der i sin tid lavede eksperimenter på hende. Lægen er nu dødssyg af kræft og venter på at dø. Rachel står nu med valget om at tage hævn eller at tilgive.

Bogen var ikke det, jeg havde troet den ville være. Rachel er jøde, så jeg troede først, den ville handle om jødeforfølgelsen og de grusomme eksperimenter der blev foretaget under 2. verdenskrig. Derfor var jeg en smule irriteret på fortællingen, hvilket jo egentlig ikke er fair, fordi det bare er mig der skal læse bagsiden rigtigt.

Fortællingen skifter mellem at følge Rachel som barn og som voksen. Jeg synes gennem hele fortællingen, at det var spændende og fascinerende at læse om barnet Rachel. Den voksne Rachel var straks lidt sværere at komme tæt ind på efter min mening. Derfor gik det lidt langsomt med at komme ind i historien i starten, men jo mere fortællingen udvikler sig, jo bedre sammensmelter den unge og den voksne  Rachel, så man kommer til at holde af dem begge og bliver suget ind i fortællingen.

Selvom bogen handler om et lidt tungt emne, så er bogen nem og overskuelig at læse. Det er en god bog til unge mennesker, der ønsker at lære noget historie og få en fornemmelse af, hvordan verdenen også har set ud.

Selvom bogen startede en smule langsomt, så endte det med, at jeg til sidst kom til at holde af fortællingen og Rachel.

(Sponsoreret indlæg)

(Bogen er anmeldt for HarperCollins Nordic. Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne.)

lørdag den 18. juni 2016

Anmeldelse af "Rivalerne" af Alyson Nöel


Stjerner: 4/6
Forlag: 
HarperCollins Nordic
Antal sider: 335
Sprog Dansk

3 unge mennesker melder sig til en konkurrence, der handler om at blive den bedste promoter for en natklub. De har hver især deres helt egne grunde til, hvorfor de vil vinde. Penge og berømmelse betyder alt i Hollywood og folk vil gå langt for at opnå dette. Hvem vil mon vinde?

Jeg kunne faktisk ret godt lide den her bog. Der skete noget hele tiden, fordi man følger tre personer, og hvordan de hver især prøver at vinde. Det at de har tre vidt forskellige grunde til at ville vinde gør også, at man ser historien ud fra forskellige vinkler. Jeg ved ikke om jeg holdt med en, da jeg både kunne se negative og positive sider hos dem begge. Det var skønt at se, at personerne ikke bare er sorte og hvide, så det hele ikke bliver alt for forudsigeligt.

Der er dog også lidt ved historien der forvirrer mig og som jeg ikke forstår, skal være med. Jeg føler lidt at det er irrelevant. Hvad der irriterer mig endnu mere er, at man aldrig får en opklaring. Den må man vente med til næste bog. Det har dog på ingen måde skræmt mig væk. Jeg vil rigtig gerne følge serien og se hvad der sker!

Bogen er en rigtig god feriebog. Den er hurtig og nem at læse. Den er spændende men kræver ikke for meget af ens tanker til at forstå den. Da jeg læste den kunne jeg ikke lade være med at tænke tilbage på den gang jeg læste og så serien gossip girl. Åh, det var tider!

(Sponsoreret indlæg)

(Bogen er anmeldt for HarperCollins Nordic. Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne.)

tirsdag den 7. juni 2016

Afslapning mellem specialeskrivning


Jeg har netop afleveret speciale og har derved fået min frihed tilbage! Det er virkelig skønt, og jeg nyder det i fulde drag! Det har både været super spændende og nervepirrende stressende at skrive speciale. Jeg har næsten hver dag i tre måneder siddet med fem forskellige bøger åbne og lige så mange dokumenter på computeren og prøvet at holde styr på, hvad der skulle med i specialet, og hvad der ikke skulle. Når jeg gav mig selv fri fra skriveriet, så orkede jeg simpelthen ikke at læse mine skønlitterære bøger. Jeg havde kigget på bogstaver hele dagen og mit hoved gad bare ikke mere.

Jeg savnede dog alligevel lidt at drømme mig væk på fantasifulde eventyr. Derfor fandt jeg ud af, at tegneserier og graphic novels var løsningen for mig. Mine pauser fra specialet er blevet brugt på den ene tegneserie efter den anden. Jeg kunne drømme mig ind i andre verdener med hjælp fra billederne. Jeg behøvede ikke at pløje mig igennem lange tekster for at følge med i handlingen. Det har været et skønt afbræk fra alle de teksttunge specialebøger og det er helt klart noget jeg vil fortsætte med. Jeg har dog også fået læst en del skønlitteratur mens jeg har skrevet speciale. Det er bare ikke gået helt lige så hurtigt, som det ellers plejer at gøre.

Har i nogle gode anbefalinger til tegneserier?

fredag den 3. juni 2016

Anmeldelse af "Dragerne" (Sagaen om Talon) af Julie Kagawa


Stjerner: 3/6
Forlag: 
HarperCollins Nordic
Antal sider: 416
Sprog Dansk

Ember er en drage. Med sin bror skal hun, forklædt som mennesker, ud og opleve den virkelige verden for at finde ud af, om de kan tilpasse sig samfundet. Ember nyder friheden men føler sig alligevel lidt bundet af dragernes regler.
Garret hører til Skt. Georgs-ordenen, der har som mål at udrydde alle drager. Garrets mission er at finde Ember og få hende af vejen. Han finder dog hurtigt ud af, at ikke alle drager er onde monstre.

Jeg har en anelse svært ved at anmelde denne bog, for jeg har faktisk ikke rigtigt nogle meninger om den. Fortællingen var slet ikke forfærdelig men overhovedet heller ikke fantastisk. Den er der ligesom bare. Historien var da god, så længe den varede men det er ikke en, der vil sidde fast i min hukommelse. Det var på en måde bare endnu en bog i rækken.

Da jeg læste bogen, kunne jeg ikke lade være med at tænke en smule på Twilight-sagaen. Den har lidt samme opbygning og baggrund med sig. Jeg var dog bare ikke lige så fortryllet af historien, som jeg var af Twilight. Det kan måske skyldes, at jeg havde en helt anden alder og var et helt andet sted i mit liv dengang, jeg læste om Bella og Edward. Jeg er dog ikke i tvivl om at andre sagtens ville kunne elske denne bog. Det skete dog desværre ikke for mig.

(Sponsoreret indlæg)

(Bogen er anmeldt for HarperCollins Nordic. Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne.)

onsdag den 18. maj 2016

Anmeldelse af "Natportieren" af John Le Carré


Stjerner: 4/6
Forlag: Rosinante
Antal sider: 539
Sprog Dansk

Natportieren Jonathan Pine får til opgave at gå undercover, så den skruppelløse våbenhandler Richard Roper kan blive sat bag tremmer. Jonathan må finde sig i meget for at blive en del af Roper's inderkreds. Desuden må Jonathan kæmpe for at skjule sin beundring af våbenhandlerens elskerinde, da det kan have farlige følger, hvis hans følelser bliver afsløret.

Bogen indeholder drama, kærlighed og historie. Det er en ret spændende kombination, der dog også gør, at man må holde tungen lige i munden, når man skal holde styr på steder, navne og handling. Jeg havde en smule svært ved at glide ind i historien, da forfatterens skrivestil slog en smule knuder for mig. Men da jeg først fik styr på stilen, var det svært at komme op til overfladen igen.

Jeg har læst bogen samtidig med, at jeg har set BBC's tv-serie, der er baseret på bogen. Det var en ret sjov oplevelse, når man kan sammenligne handlingen i bogen med det, der sker i serien. Tv-serien er utrolig tro mod bogen, og jeg nød at kunne genkende nogle af replikkerne med citaterne fra bogen. Tv-serien formår dog alligevel at gøre historien til sin egen.

Hvis du har set tv-serien og derfor mener, at du ikke behøver at læse bogen, så er det noget vrøvl. Tv-serien og bogen følger ikke hinanden 100%, så derfor er spændingen der stadig når man læser bogen. Man ved virkelig ikke, hvordan det hele ender, før man har vendt den sidste side.

P.s. Jeg så det helt klart som et plus at læse bogen samtidig med at jeg så tv-serien, fordi min forestilling af Jonathan Pine så var et billede af Tom Hiddleston. Han er jo ikke en helt så grim mand ;)

(Sponsoreret indlæg)

(Bogen er anmeldt for Rosinante. Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne.)