mandag den 26. september 2016

Comic Con Copenhagen: Fortryllende men alligevel skuffende

I weekenden gik turen til Comic Con i København. Jeg havde længe glædet mig til at rejse ind i en comic-verden med en masse udklædninger, merchandise og tegneserier. Nogle dele blev opfyldt mens andre skuffede fælt.
Med det samme man trådte ind, blev man mødt af udklædte mennesker. Til den ene side så man Jokeren fra Batman og til den anden fik man øje på Kaptajn Haddock. Øjnene kunne slet ikke sidde stille i hovedet, fordi der var så mange sjove indtryk. Man måtte flere gange udbryde overraskelses udbrud, når man opdagede endnu en sjov karakter eller et virkelig gennemført kostume. Jeg har selv altid været stor fan af Wolverine og skubbede derfor min generthed fra mig, da jeg opdagede en ret gennemført Wolverine. Jeg måtte bare have et billede sammen med ham!



Lokalet som Comic Con blev holdt i var delt op i en spille konsol-afdeling og en mere merchandise baseret afdeling. Der var konstant lange kører ved alle spille konsollerne, hvor der både var mulighed for at spille de sidste nye Nintendo spil og at være aktiv ved at prøve Just Dance spillet. Jeg er slet ikke i tvivl om, at dette har været et mekka for spilleglade mennesker. Der var rig mulighed for at afprøve de nyeste spille-teknologier.
Der manglede på ingen måde nogen form for merchandise. Der var ufattelig mange boder med mange forskellige ting fra tv-serier, spil og manga-tegneserier. Jeg stod selv længe ved alle Funko-figurerne for at vælge en der skulle med mig hjem. Dog manglede Comic Con en ret væsentlig ting. Tegneserier! Jeg troede, jeg skulle købe mig fattig i tegneserier og at jeg ville få en eller anden form for åbenbaring over, hvilke nye tegneserier, jeg skulle begynde at læse. Der var kun en eneste sølle bod til stede! Jeg er virkelig skuffet. Hvordan kan det hedde Comic Con uden at have tegneserier med? Jeg forstår det virkelig ikke. Selvom jeg er blevet mange nye oplevelser rigere, så bærer min endelige følelse af det hele lidt præg af skuffelse.

Comic Con var ikke helt det, jeg troede det var. Der var mange skønne ting men der mangler noget for at det bliver 100% fantastisk.

mandag den 12. september 2016

Anmeldelse af "Fra og med dig" af Mhairi Mcfarlane

Stjerner: 4/6
Forlag: 
HarperCollins Nordic
Antal sider: 400
Sprog Dansk

Anna var den tykke pige i skolen og blev mobbet hver eneste dag. Som voksen taber hun de overflødige kilo og bliver en flot og attraktiv kvinde, der elsker sit arbejde som historisk ekspert. Det eneste der mangler, er bare den eneste ene En dag støder hun pludselig på en tidligere klassekammerat. Som ung var hun forelsket i ham, hvilket endte brat, da han var skyld i den største nedgørelse Anna prøvede i skolen.

Anna er virkelig en sød pige og jeg holdt meget af at følge hende og alle hendes forsøg på at date. Kærlighedshistorien er egentlig ret sød og skøn at læse om. Mhairi Mcfarlane skriver på en skøn, letlæselig og afslappende måde, der gør at man lynhurtigt forsvinder ind mellem siderne og bliver en del af historien.

Jeg ville elske denne bog, hvis ikke dens koncept strider så meget imod, hvad jeg tror på. Mobbeofferet bliver endnu engang forelsket i sin plageånd! Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal synes om det. Alle kan selvfølgelig ændre sig, men denne person er virkelig gået langt over grænsen efter min mening. Disse tanker får mig til at tage en lille smule afstand fra fortællingen for jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvad min mening omkring det er.

Jeg skal dog ikke bestemme, hvad andre skal synes om dette dilemma, og jeg kan sige at hvis  man ser bort fra denne del af handlingen, så er bogen en rigtig hyggelig kærligheds-fortælling, der har alle elementer i sig. Så er det op til den enkelte læser, om de kan acceptere handlingens gang.

(Sponsoreret indlæg)

(Bogen er anmeldt for HarperCollins Nordic. Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne.)

tirsdag den 30. august 2016

The Currently Reading-tag

Jeg blev for et stykke tid siden tagget af Mai til at svare på en masse hyggelige spørgsmål, der handler om bøger. Det var rigtig sjovt at prøve og fik mig til at reflektere lidt over alle de boglige vaner jeg har fået gennem tidens løb.

Jeg har forsøgt at svare på alle spørgsmålene i en lille video, som jeg håber i vil tage godt imod. Jeg har selv valgt at tagge Xenia til at være med i legen og håber at hun har lyst til at være med.

torsdag den 25. august 2016

Anmeldese af "Det er ikke mig, det er dig" af Mhairi Mcfarlane


Stjerner: 4/6
Forlag: 
HarperCollins Nordic
Antal sider: 544
Sprog Dansk

Delia Moss tror hun har styr på sit liv. Hun har hus, hund og kæreste. Det hele falder dog til jorden, da hun finder ud af at hendes kæreste har en affære. Delia flygter til London for at finde ud af, hvad hun nu vil med sit liv.

Jeg havde en anelse svært ved at få et flow i min læsning med denne bog. På bogens forside står der, at det er en humoristisk fortælling. Bogen frembagte da et par enkelte smil men kunne hverken få mig til at skraldgrine eller måske bare få mig til at komme med et enkelt fnis. Jeg ville egentlig helst bare gerne videre i handlingen, for at se om det da ikke blev bedre.

Jeg var bange for, at jeg havde fået fingrene i endnu en bog, der forsøger at være lige så god som Bridget Jones men som mest bare ender med at være endnu en gentagelse af den sidste efterlignende bog. Sådan føltes det virkelig, da jeg læste de første sider, men Delia Moss kom alligevel til at skille sig ud, så bogen blev værd at læse.

Karaktererne i bogen blev mere og mere virkelige og jeg kom både til at holde af Delia og afskye hendes kæreste, der var hende utro. Jeg nåede at hidse mig op fordi Delia absolut ikke tog de valg, jeg ville have hende til og jeg kom med dybe suk, når det hele gik som mit hjerte ønskede.

Bogen startede så trist men sluttede med et  rabalder af lykke. Selvom bogen manglede sin humor, så vandt den nogle point på sin handling og personer. Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig til sidst, så denne her bog skal altså have en chance!

(Sponsoreret indlæg)

(Bogen er anmeldt for HarperCollins Nordic. Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne.)

fredag den 5. august 2016

Læser du forord?


Overskriften til dette indlæg siger lidt sig selv. Læser du bøgernes forord/introduktion? Jeg indrømmer gerne, at jeg ofte springer let og elegant over det. Jeg vil aller helst bare gerne i gang med historien, jeg har glædet mig til at læse.

Jeg forstår virkelig godt, at der kan være brug for et forord og at der kan være brug for at takke en masse mennesker. Jeg er ikke i tvivl om, at disse forord betyder en del for mange forskellige mennesker. For mig er de dog bare en anelse kedelige. Hvis jeg ikke har nogen relation til disse folk, der bliver takket, og hvis de bare bliver nævnt med navn, så er det bare en opremsning af ukendte navne, der gør mig noget så træt.¨

Jeg kan dog ikke lade være med at have en anelse dårlig samvittighed, når jeg hurtigt bladrer forbi forordet. Derfor prøver jeg også altid at skimme forordet, for at se, om det er noget værd. Nogle gange er man jo faktisk heldig. Det er faktisk kommet så vidt, så der er nogle forord jeg ligefrem glæder mig til at læse.

Neil Gaiman's forord er nogle af de fineste jeg har læst. Når jeg åbner hans bøger, så kunne jeg aldrig finde på, at springe over hans forord. Man ved aldrig, hvad han kan finde på. Han har de mest finurlige måder at takke folk på, så det på ingen måder bliver kedeligt at læse. Jeg har sågar læst et forord af ham, hvor han tilføjede en lille historie. Som han selv skrev, så er der alligevel ikke nogen, der læser forordet, så hvorfor ikke bare skrive en lille historie.

Læser du forordet i bøger, og hvad kan få dig til at læse et forord?

fredag den 15. juli 2016

Jeg læser mest når jeg har travlt


Det er weekend eller ferien er lige startet. Min første tanke er altid at nu skal der læses! Det sker ligesom bare aldrig.

Sandheden er, at jeg faktisk læser mest, når jeg har travlt. Jeg elsker at læse, når jeg er på farten i bus, bil eller tog. Det er ligesom om, at når jeg har travlt, så husker jeg at sætte mere tid af til at sætte mig ned og læse. Hvis jeg ingen planer har, så får jeg som regel lavet alt muligt andet end at læse. Og det er virkelig ikke fordi de andre ting, jeg får lavet altid lige er de mest praktiske ting.. Jeg undrer mig tit over, hvordan det kan være sådan. Måske har man bare mere brug for at læse bøger og forsvinde ind i andre verdener, når man har en lidt travl og stresset hverdag.

Hvornår læser du mest?

søndag den 3. juli 2016

Anmeldelse af "Barn nr. 8" af Kim Van Alkemade


Stjerner: 4/6
Forlag: 
HarperCollins Nordic
Antal sider: 415
Sprog Dansk

Da Rachel kommer på børnehjem, sker der store omvæltninger. Intet er længere trygt og det er svært med alle de nye regler. Ikke nok med det, bliver der foretaget eksperimenter på Rachel, der gør, at hun bliver skaldet. Da Rachel bliver voksen, arbejder hun som sygeplejerske. Her møder hun den læge, der i sin tid lavede eksperimenter på hende. Lægen er nu dødssyg af kræft og venter på at dø. Rachel står nu med valget om at tage hævn eller at tilgive.

Bogen var ikke det, jeg havde troet den ville være. Rachel er jøde, så jeg troede først, den ville handle om jødeforfølgelsen og de grusomme eksperimenter der blev foretaget under 2. verdenskrig. Derfor var jeg en smule irriteret på fortællingen, hvilket jo egentlig ikke er fair, fordi det bare er mig der skal læse bagsiden rigtigt.

Fortællingen skifter mellem at følge Rachel som barn og som voksen. Jeg synes gennem hele fortællingen, at det var spændende og fascinerende at læse om barnet Rachel. Den voksne Rachel var straks lidt sværere at komme tæt ind på efter min mening. Derfor gik det lidt langsomt med at komme ind i historien i starten, men jo mere fortællingen udvikler sig, jo bedre sammensmelter den unge og den voksne  Rachel, så man kommer til at holde af dem begge og bliver suget ind i fortællingen.

Selvom bogen handler om et lidt tungt emne, så er bogen nem og overskuelig at læse. Det er en god bog til unge mennesker, der ønsker at lære noget historie og få en fornemmelse af, hvordan verdenen også har set ud.

Selvom bogen startede en smule langsomt, så endte det med, at jeg til sidst kom til at holde af fortællingen og Rachel.

(Sponsoreret indlæg)

(Bogen er anmeldt for HarperCollins Nordic. Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne.)